Derfor er det også med lidt ekstra glæde, når vi kan fortælle, at vi har skrevet kontrakt med Laura, som er den anden kvindelig blikkenslager lærling hos Søren Østergaard A/S. Laura starter i lære hos os pr. 1/7-2023.
Det sidste stykke tid har vi haft fornøjelsen af Laura hver tirsdag i erhvervspraktik. De resterende hverdage går hun i 10. klasse.
Laura har været ude at prøve kræfter med flere forskellige fag gennem erhvervspraktik – blandt andet murer, tømrer og maler. Derfor er vi også ekstra glade for, at hendes interesse faldt på blikkenslagerfaget, for Laura er lærenem, passer godt ind i
vores team og super dygtig til at bruge sine hænder!
Siden 2003 er der i Danmark kun blevet udlært 8 kvindelige blikkenslagere, så at vi får Laura i lære som 2. kvindelig blikkenslagerlærling hos Søren Østergaard A/S, synes vi er super cool. Vi er helt sikre på, at Laura kommer til at give drengene kamp til stregen!
(Hvis drengene overhovedet når med hende derop, for hendes viljestyrke fejler absolut ingenting
).
Blikkenslagerfaget
Kunne du godt tænke dig at blive klogere på blikkenslagerfaget?
Uddannelsen er opbygget med grundforløb og herefter 4 hoved forløb fordelt over en læreperiode på 4 år.
Uddannelsen som blikkenslager er en del af VVS-energiuddannelsen, og derfor lærer man ikke kun om blikkenslager faget,
men også om VVS installationer m.m.
Samlet set er der ca. 60 ugers skoleforløb, hvor restende del af uddannelsen foregår ude i virksomheden.
Vi har gennem tiden uddannet mere end 12 lærlinge, og vi bliver altid glade, når vi underskriver en ny lærlingekontrakt.
I dag har vi 4 blikkenslagerlærlinge i gang med uddannelsen – Magnus Østergaard, Mads Hatt, Peter Larsen og nu også Laura Knudsen.
Vi glæder os til at følge, og guide, Laura gennem hendes læretid hos os.