Nyheder

Messe i Hannover

I oktober tog Søren Østergaard A/S til Euro Blech messen. Her fremvises alle former for maskiner til tyndpladeindustrien. Vi tog på messen for at se på maskiner til produktion af blikprodukter. Vi har allerede i dag nogle fantastiske maskiner, som hjælper vores medarbejdere med at producere produkter til byggebranchen med profiler, afvandingssystemer, tag- og facadebeklædning.

På messen besøgte vi blandt andet Schröder Group som fremviste det nyeste inden for svingbukker. Vi har efter messen lagt en ordre på den populære MAKU Professionel KONISK svingbukker.

Vi følger udviklingen i branchen løbende, og er altid interesseret i at se på muligheder for at optimere vores produktion. Maskiner med præcisionsklip og buk giver vores blikkenslagere og kunder produkter af højeste kvalitet.

Hvilke overvejelser har du haft på din karrierevej?

11. februar 2022

Hvad drømmer du om? Hvad er dit fremtidige drømmejob?

Christoffer kommer fra en familie, hvor mange beskæftiger sig indenfor byggebranchen. Derfor var det et naturligt valg for ham at starte en karriere i netop den branche.

Han startede med at tage en teknisk studentereksamen i 2008, hvorefter han kom i lære som blikkenslager i 2011 umiddelbart efter afslutningen af hans studentereksamen. Han gennemførte blikkenslageruddannelsen med sin lærlingetid hos Søren Østergaard A/S i 2015. I 2018 besluttede Christoffer sig for, at han ville noget mere. Han startede derfor på ingeniøruddannelsen, og i dag er Christoffer diplomingeniør med speciale i byggeri og anlæg. Han er tilbage hos Søren Østergaard A/S, men han har skiftet arbejdstøjet ud med en plads på kontoret som byggeleder.

En hilsen fra Norge…

7. februar 2022

De næste 3 måneder har vi besøg fra Norge. 2 blikkenslager-lærlinge har taget turen til Danmark igennem Erasmus udvekslingsprogram. Erasmus-programmet er et udvekslingsprogram for europæiske studerende, som tilbyder dem at studere eller arbejde i udlandet i et hvert europæisk land. Som en del af deres lærlingeperiode skal de lære, hvordan vi i Danmark og hos Søren Østergaard A/S udfører blikkenslager håndværket i højeste kvalitet.

De 2 norske gutter er indkvarteret i Grindsted og er startet i deres lærlingeperiode hos Søren Østergaard A/S.


Peder og Brage

Tag en uddannelse med gode muligheder for job

19. januar 2022


NY KAMPAGNE SKAL SKAFFE FLERE BLIKKENSLAGERE

“Vi har hørt, at der er stor mangel på både lærlinge og svende i blikkenslagerfaget. Det vil vi gerne hjælpe med at gøre noget ved:

D. 17. januar 2022 lancerer vi kampagnen ”Bliv blikkenslager”, som har til formål at fremme interessen for blikkenslagerfaget og i sidste ende skaffe flere hænder til en branche, der i den grad har brug for det.”

Tag en uddannelse med gode muligheder for job
Se mere på www.blivblikkenslager.dk

Når klimaet er i fokus…

1. november 2021

Vi leverer stadig et flot resultat, uanset hvad der er afgørende for valg af materiale.

Læs mere om vores CO2 venlige-hus

    

Tombak-paneler som listebeklædning

6. maj 2021

I sidste uge afsendte vi en leverance af Tombak-paneler som listebeklædning – udført i færdige mål – til en kunde i Århus.

Vi er så heldige, at kunden har sendt os nedenstående billeder af det færdige resultat – og se lige hvor smukt det er blevet!

Endnu en bestået svendeprøve

13. april 2021

Vi fortsætter de gode nyheder – i samme dur som sidst!
Hos Søren Østergaard A/S har vi nemlig endnu en lærling, som har bestået svendeprøven forleden. Stort tillykke til André Pedersen, som desuden bliver udlært den 30. juni 👷

Vi er af den klare overbevisning, at vi har et ansvar – samt en god mulighed – for at uddanne lærlinge og elever indenfor vores kerneområder, således forretningen og branchen også står stærkt i fremtiden.

Simon og Jesper består svendeprøve

8. april 2021

Hos Søren Østergaard A/S er vi glade og stolte over, at to af vores lærlinge har bestået deres svendeprøve den 25. marts 2021. Stort tillykke!

Det drejer sig om Simon Carlsen (grå trøje) og Jesper Østergaard (sort trøje). Simon bliver udlært den 30. september 2021 mens Jesper bliver udlært den 30. juni 2021.

Finansøkonomi-studerende i praktik hos Søren Østergaard A/S

25. januar 2021

Hils på Jens Ottosen 👋
Han er i forbindelse med sin uddannelse som Finansøkonom i øjeblikket igang med et praktikforløb hos Søren Østergaard A/S.

Jens fortæller: “I min praktikperiode på 3 måneder kommer jeg først og fremmest til at være Peter Søndergaards (Økonomichefens) højre hånd. Min første oplevelse af virksomheden er yderst positiv, og atmosfæren i administrationen såvel som produktionen er afslappet men målrettet. Under mit forløb kommer jeg til at beskæftige mig med alt fra bogholderi, månedsluk og årsregnskabet. For at min forståelse for virksomheden bliver nuanceret, vælger jeg at gå ud i produktionen hver dag. Primært for at gøre samtlige kontoropgaver mere håndgribelige og sekundært på baggrund af, at der her, virksomhedens nye forretningsgren udvikles. Jeg ser virkelig frem til 3 lærerige og spændende måneder.”

Sofie Østergaard er udlært blikkenslager

18. december 2020

Stort tillykke til Sofie Østergaard med sin svendeprøve!

Vi er naturligvis stolte over at kunne dele, at Sofie igår bestod sin svendeprøve med et flot 10-tal. Hun er virksomhedens første – men forhåbentlig ikke sidste – kvindelige blikkenslager.

Sofie kom i lære i oktober 2016.

Et væld af anvendelsesmuligheder med paneler

17. december 2020

Hos Søren Østergaard A/S kan vi fremstille paneler specifikt til jeres projekter og idéer. De er simple at montere, og kan formes efter ønske – eksempelvis til blomsterkummer, halvmur, bordben, eller noget helt andet. Kun fantasien sætter grænser!

Vi har også et væld af materialemuligheder. På billederne ses prøver med blank zink, forpatineret zink, tombak, kobber, bruneret kobber, og alu. Alle er monteret på en sort alu baggrund. Panelerne kan desuden bruges både inde og ude, og de kan laves i max 60 x 300 cm, men vi kan naturligvis tilpasse i mål efter ønske.

Vil du vide mere? Ring til os: +45 75323707.

Privatkundeprojekt: Skorsten og gulvlister i kobber

11. december 2020

Søren Østergaard A/S har foretaget arbejdet på et spændende privatkundeprojekt, hvor skorsten og gulvlister er udført i bruneret kobber.

Se flere billeder af casen her.

Projekt i gang på Søndre Kirkegård’s kapel

20. november 2020

Selvom vi har ramt vintermånederne, knokler vores dygtige team i Søren Østergaard A/S naturligvis videre.
Se eksempelvis hvor godt dette projekt på kapellet på Søndre Kirkegård i Aalborg er blevet, hvor vi i netop har afsluttet den ene fløj.

  • Tagrenden er falset sammen med murkronen.
  • Tagbanerne er 10,5 meter lange.
  • Ovenlysvinduet er falset sammen med taget med rundbuefalse og vagefalse.

Prisregn over Søren Østergaard A/S

14. oktober 2020

Den seneste uge har vi oplevet en sand “prisregn” over Søren Østergaard A/S. Vi har nemlig været så heldige at blive kåret som henholdsvis ‘Succesvirksomhed 2020’ og ‘Børsen Gazelle 2020’.

Succesvirksomhederne 2020 kåres af BDO samt Spar Nord: “Succesvirksomhederne har demonstreret størst evne til at levere solide resultater og høj vækst år efter år. De er foregangsvirksomheder, der skaber udvikling lokalt og i dansk erhvervsliv.”
Gazellevirksomhederne 2020 kåres af Børsen: “En gazellevirksomhed vokser kontinuerligt og fordobler som minimum sin omsætning eller sit bruttoresultat i løbet af fire regnskabsår, samtidig med at der er positiv vækst alle årene.”

Vi er naturligvis meget stolte af ovennævnte to kåringer, men vi ved også, at det kommer på baggrund af det daglige arbejde fra vores stærke team af medarbejdere samt alle vores gode samarbejdspartnere. Derfor skal der lyde et tak fra Søren Østergaard A/S til alle direkte og indirekte involverede.

søren østergaard a/s entreprise blikkenslager tilbygning oktober 2020 entreprenør jylland fyn københavn esbjerg aarhus aalborg sjælland

Indflytning i ny tilbygning på vores domicil i Grindsted

7. oktober 2020

På vores domicil på Heimdalsvej i Grindsted har vi bygget ny tilbygning på 1350 m2 – og er officielt nu “flyttet ind”.

Med den nye tilbygning betyder det, at vi hos Søren Østergaard A/S nu har omtrent samlet 3200 m2 værksted, lager og kontor. Vi er i fuld sving med at komme ordentligt på plads med bl.a. nye reoler, og der bliver nu desuden plads til nye maskiner, som leveres sidst i december. Udvendigt mangler vi blot beklædning omkring portene.

Påbegyndelse af nye projekter i Esbjerg og Birkerød

15. september 2020

Søren Østergaard Entreprise A/S er startet på et nyt og spændende projekt. Nærmere bestemt 37 boliger i Grønlandsparken i Esbjerg. Det drejer sig om nybyggeri for B’32 v/DAB, Frederiksberg.
Udføres i stor entreprise (maler, tømrer, snedker, inventar, beton og gulve).

Herudover, kan vi også glædeligt meddele, at både blik og entreprise i samarbejde har påbegyndt en tagudskiftning på en boligblok. Dette arbejde udføres for en ejerforening på Biskop Svanes Vej i Birkerød.
Arbejdet omfatter stillads, el arbejde, maler arbejde, udskiftning af ovenlys vinduer, nyt natur skifer tag og nye lægter, samt blik arbejde.

søren østergaard A/S grindsted blikkenslager entreprenør entreprise stærk på prisen bedst på kvaliteten tagrender tag naturskifer zink blikarbejde lærlinge rør billund jylland

Vores tømrerforretning vækster

Artikel i Mester Tidende om Søren Østergaard Entreprise A/S

27. maj 2020

Blikkenslagervirksomheden Søren Østergaard A/S etablerede for tre år siden en egentlig tømrerafdeling. Ved starten var der ikke noget i forretningsbenet – i dag taler resultaterne sit tydelige sprog.

Læs artiklen her.

søren østergaard A/S grindsted lærlinge jacob østergaard blikkenslager tømrer jylland entreprise

Udlært blikkenslager

22. november 2019

Fra hele holdet hos Søren Østergaard A/S ønsker vi et stort tillykke til vores medarbejder, Jacob Østergaard, som bestod sin svendeprøve med et rigtig flot 12-tal.

I virksomheden har vi et ansvar – samt en god mulighed – for at uddanne lærlinge og elever indenfor vores kerneområder, således både forretningen og branchen står stærkt i fremtiden. Dette er et vigtigt element i vores forretningsstrategi, hvor vi også samtidigt ønsker at bidrage til at sætte yderligere fokus på blikkenslageruddannelsen.

succesvirksomhed 2019 søren østergaard A/S BDO Spar Nord blikkenslager entreprise byggeri jylland fyn sjælland københavn grindsted esbjerg århus odense

Vi er kåret som Succesvirksomhed 2019

9. september, 2019

Spar Nord og BDO uddeler denne pris, og skriver om os:
“I har for alvor bevist, at jeres virksomheds DNA er helt speciel ved bl.a. at levere imponerende finansielle resultater. I har skabt solide resultater og høj vækst år efter år, hvilket har gjort jer til en af de foregangsvirksomheder, der skaber udvikling i jeres lokalområde og i det danske erhvervsliv. Derfor kan I velfortjent bryste jer af titlen som Succesvirksomhed 2019.”

Hos Søren Østergaard A/S er vi naturligvis meget stolte over hæderen, som er et klap på skulderen for det daglige arbejde som alle vores dygtige medarbejdere yder.

Nomineret til EY Entrepreneur of the Year 2019

8. september 2019

Her i Søren Østergaard A/S er vi stolte over at kunne meddele, at vi er nomineret til Ernst & Young’s Entrepreneur of the Year 2019.

EY Entrepreneur of the Year 2018 nominering

1. november 2018

Vi er meget beærede over at kunne offentliggøre, at vi er nomineret til EY Entrepreneur of The Year 2018.

Udvælgelsen for region Syd- og Sønderjylland finder sted den 6. november 2018.

Møde omkring blikkenslager uddannelsen

3. september 2018

I Søren Østergaard A/S er vi sammen med en række andre firmaer overbeviste om, at blikkenslageruddannelsen skal ændres og udvikles, således det bliver en særskilt uddannelse.

Derfor har vi i denne forbindelse taget initiativ til et møde torsdag den 20/9 kl. 17:00 på vores domicil (Heimdalsvej 30, 7200 Grindsted). Et tilsvarende møde vil desuden arrangeres til afholdelse den 25/10 kl. 17:00 i nærheden af Ringsted.

Derfor vil vi også opfordre firmaer, som dette kunne have interesse for, til at deltage – og man skal være meget velkomne. I kan tilmelde jer ved at sende en mail på ruby@bliktud.com eller på tlf. 30543058. Der er til mødet deltagelse fra bl.a. Tekniq, Arbejdgiverne, og Blik & Rør. Deltagerliste kan fremsendes på mail.

Dagsorden:

  1. Velkomst og præsentation
  2. Historien omkring dette tiltag
  3. Uddannelsen som den er p.t. v/Karsten Skipper, Aalborg Tech
  4. Uddannelsen set fra en lærlings synspunkt v/Jacob Østergaard
  5. Uddannelsen set fra en mesters synspunkt v/Jacob Thorup fra Porsholdt-Andreasen A/S
  6. Bekymringer for fagets fremtid
  7. Debat om ovennævnte
  8. Handlinger
  9. Tak for i dag!

Prækvalifikation til AB Esbjerg afd. 23 Ådalsvænget

27. august 2018

Hos Søren Østergaard A/S er vi meget stolte over at kunne oplyse, at vi er blevet prækvalificeret til afgive tilbud på 4 entrepriser vedr. renovering og ombygning af AB Esbjerg afd. 23 Ådalsvænget.
De 4 entrepriser er hhv. blikkenslager, tagdækning, udvendig tømrer 1 og udvendig tømrer 2.

Med endnu en prækvalifikation og flere afsluttede projekter, kan vi dermed glæde os over at vi begynder at gøre opmærksom på os selv – samt at vi er en stærk samarbejdspartner. Dette gælder både fagentrepriser indenfor tømrer eller blikkenslager arbejdet, hovedentrepriser, storentrepriser, mv.

Skulle du/I have en sag som vi kan være behjælpelige med, er du meget velkommen til at kontakte os.

Besøg fra Norge

13. august 2018

Håkon er de næste 3 måneder udstationeret her hos os, igennem Erasmus-programmet.

Vi er meget glade for at han synes det kunne være interessant at se hvordan en blikkenslager arbejder i Danmark, og er selvfølgelig stolte af at vi blev valgt. Vi håber at kunne gøre opholdet spændende og lærerigt for Håkon, og glæder os meget til samarbejdet.

Stort velkommen!

Søren Østergaard A/S med ny entreprise afdeling

Artikel fra Ugeavisen Grindsted
10. juli 2018

Blikkenslagerfirmaet Søren Østergaard har etableret en tømrerafdeling, og har susende travlt i blandt andet Esbjerg. Ægteparret Ruby og Søren Østergaard søger derfor flere folk. Både tømrere og blikkenslagere.

Læs artiklen her.

Ugens Portræt: Sofie er i lære som blikkenslager

Artikel fra Ugeavisen Grindsted
10. juli 2018

21-årige Sofie Østergaard er i lære som blikkenslager i forældrenes firma.

Læs artiklen her.