Læs om de rammer vi kan tilbyde og find kontaktoplysningerne nederst på siden, hvis du ønsker at søge som blikkenslager eller blikmontør hos os.
Vi er et fællesskab af passionerede håndværkere, der dækker alt fra tagrender og stern på typehuse til store komplekse tag- og facadeprojekter, eller renovering af slots- og kirkespir.
Uanset om du trives bedst med at montere tagrender og stern, eller om du drømmer om at nørde store zink-, skifer- eller ALU-facader, så har vi en plads til dig. Vi tror nemlig på, at de bedste resultater skabes, når man får lov at lave det, man er bedst til.
Vi ved, at hverdagen skal hænge sammen. Vores medarbejdere har forskellige måder de ønsker at strikke deres arbejdsliv sammen på. Derfor er vi fleksible, så længe du leverer et godt og stabilt stykke arbejde. Vi tilbyder forskellige arbejdsformer, der passer til dit temperament:
4-dages uge: Tag dine timer fra mandag-torsdag og nyd fredagen fri eller brug den på private projekter derhjemme.
Udliggerarbejde: Kan du godt lide at ligge ude, og arbejde igennem, når du er på arbejde. Så er det også en mulighed vi kan tilbyde. Vi har næsten altid udlæggerprojekter i gang.
Almindelig arbejdsuge: Ønsker du at møde ind 37 timer i ugen, fordelt ud mellem mandag-fredag, så kan dette også sagtens lade sig gøre.
Projekter i hele landet: Vi er der, hvor de spændende opgaver er, uanset om du vil køre på typehuse eller store erhvervsprojekter.
Selvom byggebranchen traditionelt er mandsdomineret, sætter vi en ære i vores diversitet. Hos os er der plads til alle – mænd som kvinder – og vi vægter et arbejdsmiljø, hvor omgangstonen er god, og respekten for hinanden er i højsædet.
Vil du prøve faget af? I sommerferien tilbyder vi 2-3 ugers lønnet praktik. Det er den perfekte mulighed for at få fingrene i materialerne og mærke stemningen hos os, mens du tjener penge i din sommerferie.
Vi gør os umage for, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Det betyder både de store oplevelser og den lille luksus i hverdagen.
Faglige rejser: I 2024 tog vi hele virksomheden med til Paris for at besøge VM Zinc. Vi vil give vores medarbejdere oplevelser, der inspirerer og øger stoltheden ved vores fag, og giver et indblik i, hvordan materialerne bliver til.
Socialt samvær: Vi holder både sommerfester og julefrokoster. Vi har bl.a. været på kanotur, spillet golf og meget andet.
Hverdagsforkælelse: Det er de små ting, der tæller – om det er fælles frokost eller lidt lækkert til værkstedet, så sørger vi for, at du føler dig værdsat i din hverdag, og ikke kun de 2 gange om året vi holder fælles arrangementer.
Som lærling hos os bliver du aldrig bare kastet ud i det alene. Vi har en dedikeret Lærlingeklub, der mødes ca. en gang i kvartalet. Her får du:
Socialt netværk: Lær dine kollegaer at kende udenfor byggepladsen.
Faglig sparring: Brug de andre lærlinge (både nye og gamle) til at løse udfordringer fra skolen eller hverdagen.
Ekskursioner: Vi tager ud og ser på faget, og besøger
Tryghed: Pt. har vi to kvindelige lærlinge, og vi er altid på udkig efter flere talenter, der vil lære blikkenslagerfaget fra bunden.
Vi har altid plads til nye folk, der vil være en del af en virksomhed i vækst, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd. Du skal ikke være ekspert, vi forventer kun at du gør dig umage og yder en indsats, så skaber vi rammerne for at du lykkedes i det job der passer til dig.